PORTRÆT MALERI – abstrakt og eksperimenterende
Glæd dig til en kreativ dag fyldt med farver, fordybelse og kunstnerisk leg!
På denne intensive workshop arbejder vi med en legende tilgang til portrætmaleriet.
Du bliver guidet gennem en række dynamiske og eksperimenterende øvelser, hvor vi arbejder med farver, former, lag og materialer på nye måder. Vi kombinerer abstrakte og ekspressive teknikker, kombinerer tegning, maling og collage.
Alle kan være med – både begyndere og øvede. Det vigtigste er nysgerrighed og lysten til at eksperimentere.
Der vil til denne workshop være 2 undervisere, med hver deres indgang og tilgang til det at male portræt.
Undervisning med fokus på proces, nærvær og individuel sparring.
Alle materialer der benyttes, er til rådighed på kurset.
Der skal bruges min 1 lærred.
Vi har et udvalg af godt lærred, håndopspændte og til en god pris.
Lørdag den 16. januar 2027 kl. 10-16
Undervisere :
Anna Steenberg, billedkunstner
Rikke Høj Andersen, billedkunstner
Pris: 800 kr. inkl. kaffe/the og lidt sødt
Kontakt os gerne på mail@galleristeenberghoj.dk hvis du har spørgsmål.






