Workshop: Linoleumstryk / grafik – 25/4

DKK 800,00

8 på lager

Varekategori:

Jeg vil gerne invitere dig til et inspirerende grafik kursus i linoleumstryk og monotypi!

Mærk glæden ved at skabe noget smukt og meningsfuldt med dine egne hænder.
Du lærer de grundlæggende teknikker, og hvordan du kommer fra idé til færdigt tryk.

Dagen er en introduktion til to spændende grafiske teknikker:

Linoleumssnit & -tryk

Du lærer at:
• Anvende skæreknive og overføre dit motiv til en skæreplade
• Håndtere maling, valser og forskellige trykmetoder
• Eksperimentere med papirkvaliteter og flerfarvetryk

Du får mulighed for at lave mindst 4-6 tryk af hver plade, afhængigt af motivets kompleksitet. Der vil også være udskårne motiver til flerfarvetryk og reduktionstryk.

Materialer inkluderet: 1 skæreplade A5, brug af værktøj og masser af trykpapir i forskellige kvaliteter.

Monotypi – den kreative grafikform

Monotypi giver dig mulighed for at eksperimentere med tryk ved at:

• Male, tegne eller lave collage med skabeloner og stencils
• Skabe strukturer med blade, tekstiler, plastik og andre materialer
• Kombinere teknikker til både figurative og abstrakte billeder

Vi gennemgår forskellige teknikker og kombinationsmuligheder. Du når at lave mange tryk, afhængigt af motivernes detaljer. Der vil også være skabeloner til flerfarvetryk i lag.

Vi arbejder med en professionel grafikpresse.

Praktisk info:

Tid: Lørdag den 25. april kl. 10-16
Sted: Galleri Steenberg & Høj, Frederiksdalvej 18, 8940 Randers
Pris: 800 kr. inkl. alle materialer, kaffe/te og lidt sødt

Har du spørgsmål? Kontakt mig gerne på tlf./sms 5129 7733 eller mail rikke@galleristeenberghoj.dk.

Jeg håber, du har lyst til at være med til en kreativ og hyggelig dag!